Arbejdsmiljø og sikkerhed
Hos ROSE POULTRY arbejder vi målrettet på at vores medarbejdere trives og kan gå trygt på arbejde hver eneste dag.
Vi har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og vi tager højde for, at både kontor- og produktionsmedarbejdere skal have de rette vilkår i dagligdagen.
Gennem et ’Better Together’-program arbejder vi systematisk med at udvikle vores ansatte og sikrer den daglige trivsel. Vi har jævnligt kampagner, der sætter fokus på personlig udvikling, team-work, sikkerhed samt det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Vi arbejder mod nul ulykker
Vi har et koncernmål om nul arbejdsulykker. Ved hjælp af en målrettet indsats er antallet af ulykker på vores fabrikker i Vinderup og Skovsgaard faldet med 96% siden 2016. Incidensen for hele branchen ligger cirka 10 gange over den i ROSE POULTRY.
På den baggrund vandt vi i 2022 Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris i kategorien Arbejdsulykker. En pris, som vi er er utroligt stolte af, og som vi vil gøre alt for at efterleve fremadrettet.
Se filmen om vores sikkerhedsarbejde her: