ROSE POULTRY: Bedste kvartal i nyere tid
13.08.2024: Danmarks største kyllingeproducent, ROSE POULTRY, har netop afsluttet et imponerende 2. kvartal i 2024, som markerer det bedste kvartal i nyere tid for virksomheden.
Danmarks største kyllingeproducent, ROSE POULTRY, har netop afsluttet et imponerende 2. kvartal i 2024, som markerer det bedste kvartal i nyere tid for virksomheden.
I 2. kvartal 2024 opnåede ROSE POULTRY et sammenligneligt EBIT på 1,7 millioner EUR, hvilket er en markant forbedring i forhold til de 1,1 millioner EUR, der blev opnået i samme periode sidste år.
Flere faktorer har bidraget til denne fremgang. Blandt andet oplevede ROSE POULTRY en betydelig volumenstigning i både konventionelle produkter og velfærdsprodukter i 2. kvartal.
Derudover har virksomhedens strategiske fokusområder, hakket kylling og færdigstegte kyllingeprodukter, haft en ekstraordinær vækst. Volumen for færdigstegte kyllingeprodukter, herunder stegte sandwichskiver og stegte kyllingestrimler fra ROSE, steg med over 26% sammenlignet med samme periode sidste år, mens hakket kylling oplevede en volumenstigning på 23%.
”Det er virkelig gode takter. Efterspørgslen efter god, dansk kvalitetskylling er i flot vækst og det er fantastisk at opleve, at vores strategiske fokusprodukter, hakket kylling og færdigstegte ready-to-eat produkter, er i stigende efterspørgsel hos vores kunder,” siger Michael Juhl Jørgensen, administrerende direktør i ROSE POULTRY.