Et stringent system sikrer fødevaresikkerhed, sporbarhed og kvalitet
Vi kan dokumentere vores kyllingers forhistorie i detaljer. Ikke kun tilbage til deres eget æggestadie, men helt tilbage til da deres oldeforældre var æg.
I Danmark har vi, som eneste land i verden, udviklet et kvalitetssystem, der omhyggeligt dokumenterer de danske kyllingers sundhed, kvalitet og trivsel. Systemet hedder KIK - Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen.
Systemet er et stringent sporbarheds-system, som følger kyllingerne i alle led; fra forældredyrene, over æg til stald og videre til køledisken. Systemet fortæller os kyllingernes forhistorie, ligesom vi kan sikre og dokumentere fødevaresikkerheden og dyrenes sundhed i detaljer.
Ovenstående figur viser hele forsyningskæden fra jord til bord, og hvem der indberetter data til KIK-systemet.
Rugeriet registrerer de daggamle kyllinger, og producenten registerer derefter, hvordan kyllingerne har haft det, mens de var i stalden. Og så fremdeles. Når slagteriet har registreret sine oplysninger, er det producenten, der afslutter en rotation.