Dansk rugeri
Alle vores æg bliver udruget på et dansk rugeri.
Når æggene ankommer til rugeriet, gennemgår de en systematisk kontrol. Herefter bliver de anbragt i rugemaskiner, der sikrer en konstant udrugningstemperatur samt styring af fugtighed og kontrolleret luftskifte rundt om æggene.
Under rugeprocessen efterligner rugemaskinen hønens hyppige rotation af æggene. Den gentagende bevægelse sikrer kyllingen optimal mulighed for at gennembryde og komme ud af æggeskallen. Efter de første 18 døgn i rugemaskine bliver æggene overført til en klækkemaskine.
Efter 3 døgn i klækkeren kommer de daggamle kyllinger til verden.
Derefter bliver kyllingerne sorteret, optalt og pakket i transportkasser, før de køres ud til producenten i specialbyggede lastvogne med automatisk klimastyring (temperatur og fugtighed) for at sikre optimale forhold.