Christian Frederiksen driver gården Grelsminde. Med rødder i familiens traditioner og en stærk forpligtelse til dyrevelfærd, producerer Christian årligt 850.000 kvalitetskyllinger til ROSE POULTRY.

Min baggrund som kyllingeproducent

Jeg overtog driften af Grelsminde i 2016 efter at have været væk fra gården i flere år. På det tidspunkt havde jeg afsluttet min landbrugsuddannelse, været i Livgarden, rejst i udlandet og bl.a. arbejdet som driftsleder på en af Rokkedahls kyllingegårde – og gang på gang tænkt at jeg måske skulle noget helt andet. Men kyllinger er og bliver en stor del af mig, og i dag bor jeg på gården sammen med mine to døtre, mens mine forældre er flyttet ind til Mariager. De har dog ikke sluppet kyllingerne helt. De kommer ofte forbi og giver en hånd med. 

 

Producerer kylling af høj kvalitet til en fornuftig pris

Vi har altid haft konventionelle Ross-kyllinger på Grelsminde. Ross-kyllinger er kendt for deres høje kvalitet og fremragende egenskaber, som jeg er dybt fascineret af. For mig er det vigtigt at producere kyllinger af høj kvalitet, som alle har råd til at købe. Det betyder meget for mig at støtte op om produktionen af kvalitetskyllinger, der imødekommer forbrugernes ønsker.

Dagens gang på Grelsminde

En typisk dag på Grelsminde starter klokken 07:30. Her går jeg min morgentur blandt kyllingerne og tjekker hvordan de har det samt justerer vandtryk og højden på foder- og vandskåle. Morgenrutinen i stalden tager normalt et par timer. Derefter arbejder jeg med markerne, rugeægsproduktionen og med administration. Klokken 14 går jeg igen ind til kyllingerne for at tjekke dem endnu engang, og derefter er arbejdsdagen som oftest slut.

Kyllingeproduktion er et meget overkommelig arbejde. Kyllingerne passer stort set sig selv og der er meget få faste rutiner. Arbejdet består primært i, via management, at sørge for at kyllingerne har de mest optimale forhold i den tid, de er hos mig.

Teknologi spiller en stor rolle i vores drift. Mange processer er fuldautomatiseret. Derudover bruger vi videoovervågning til at holde øje med kyllingerne. Det giver en beroligende sikkerhed at kunne tjekke dem via mobilen, især hvis der opstår en alarm.

Arbejdsindsats og indtjening går hånd i hånd

Jeg er rigtig glad for at være kyllingeproducent. Kyllingeproduktion er et fleksibelt arbejde. Det giver mig mulighed for at bruge tid med mine piger og have et mere eller mindre almindeligt 8-16 job, selvom jeg selvfølgelig som selvstændig altid er på arbejde på en eller anden måde.

Og så står indtjeningen mål med arbejdsindsatsen. Man bliver måske ikke rig af at producere kyllinger, men man tjener altid lidt penge. Og sådan skal det være. Min gård er min virksomhed. Jeg skal kunne tjene penge på det og have en hverdag, der hænger sammen.  

Investering i ansvarlige løsninger

På Grelsminde har Christian og hans far gennem tiden investeret i bæredygtige løsninger som solceller, varmeveksler og halmfyr. Solcellerne dækker omkring halvdelen af elforbruget i kyllingestaldene, og halmfyret varmer staldene op med halm fra gårdens egne markerne. Senest har Christian skiftet til LED-lys i staldene, skiftet alle ventilatorer og installeret ribberør som varmesystem for at sikre et optimalt klima for kyllingerne og samtidig spare på strømmen.

Luftfoto af Grelsminde

Sådan har en dansk ROSE kylling det

Kyllingernes fjerdragt

Kyllingernes fjerdragt ændrer sig i takt med deres vækst. Når de skifter de gule dun ud med hvide fjer kan de se forpjuskede ud.

Læs mere

Danske kyllinger har høj sundhed og lav dødelighed

I Danmark har vi en meget høj trædepudesundhed, meget få flokke, der skal behandles med antibiotika og en meget lav dødelighed.

Læs mere

Sådan har en dansk ROSE Kylling det

I vores ROSE Kylling produktsortiment kan du finde konventionelle kyllinger, 1- og 2-hjertemærkede kyllinger og ECC-kyllinger. Alle vores kyllinger, uanset type, lever deres liv under gode kår.

Se forskelle og ligheder her