Dumplings med hakket kylling

Dumplings med hakket kylling

(0)
0 bedømmelse
Samlet arbejdstid: 0 min
Tilberedningstid: 0 min
Forberedelsestid: 0 min
Mellem

Hold min skærm tændt

4 Serveringer

Dumpling fyld:

400 ghakket kylling
2 fedhvidløg
1 tskhakket ingefær
2 stkgulerødder
3 dlfinthakket hvidkål

Gyosa eller dumpling dej:

20 stkFærdiglavet dej på frost ca. 10x10 cm. pr. stk.

Suppe:

2 litergod hønsekødssuppe (evt. frost)
2 spsksoya
2 spskfiskesauce
3 store håndfulde groft hakket hvidkål

Tilberedning

Tag dumplingdejen op af fryseren og lad den optø ved stuetemperatur i cirka en time, eller i køleskabet natten over.

Kyllingedumplings:

  1. Hak eller riv gulerødder, hvidkål, ingefær og hvidløg fint. 
  2. Bland alle ingredienserne til farsen og tilsæt salt og peber efter smag.
  3. Steg eventuelt en lille frikadelle af farsen for at teste smagen.  
  4. Farsen kan sagtens anvendes med det samme, men en halv time i køleskabet gør farsen lidt fastere at arbejde med.
  5. Læg en stor teskefuld kyllingefars på hver dumpling.
  6. Pensel evt. dejens kanter med æg for at "lime" kanterne godt sammen, når dejen skal samles (kan udelades). 
  7. Sammel dejen omkring farsen - enten som små toppe, eller ved at folde dejen på midten og klemme siderne sammen med en gaffel.

Tilberedning af dumplings: 

  1. Kog suppen op og smag til med soya og fiskesauce.
  2. Kog dumplings i hønsekødssuppen i 3-4 minutter og tag dem op af suppen, når de er klar.
  3. Kog evt. ad flere omgange, så de nederste ikke bliver udkogt.
  4. Når alle dumplings er færdige skæres hvidkål i grove stykker og kommes i suppen sammen med de færdigtilberedte dumplings. 
  5. Server suppen når hvidkålen har den bløde eller sprøde konsistens, du foretrækker. 

 

 

 

 

Skriv en kommentar til opskriften

Bedøm en opskrift