Tre trin: Sådan ændrer du madvaner med adfærdsdesign

Opskriften på et lavere klimaaftryk fra maden er egentlig forholdsvis simpel: Spis mere grønt og skift rødt kød ud med lyst kød som kylling. Men selv om det lyder enkelt og du for eksempel sagtens kan udskifte hakket oksekød med hakket kylling i mange retter, så kan der være langt fra holdning til handling. Det er nemlig let at falde tilbage i de indgroede vaner. 

I en spørgeskemaundersøgelse, som Userneeds har gennemført på vegne af ROSE Kylling, svarer knap hver anden dansker (49 procent), at de slet ikke har ændret kødvaner som følge af klimadebatten.

Hvordan kan det være, at det er så svært? Svaret finder vi i adfærdsteorien.

Din hjerne elsker smutveje

En del af årsagen findes i den måde, som menneskehjernen fungerer på. Adfærdsforskere har fundet frem til, at vi generelt træffer valg på to måder: En hurtig, der især er baseret på følelser og intuition, og en langsom, der er mere eftertænksom og velovervejet.

Den hurtige er en super effektiv måde at træffe beslutninger på, men levner ikke meget tid til omtanke og rationel adfærd. Til gengæld kræver de grundige beslutninger mere energi, og der skal ikke mange forstyrrelser til, før du slår over i vaneadfærd. 

Det er derfor, at du kan bruge timevis i sofaen på at finde nye og inspirerende opskrifter. Men når du så står sulten og småstresset foran køledisken en tirsdag eftermiddag, vil din hjerne allerhelst gå på autopilot og lade dine indgroede vaner køre showet. Og så er det, du ender med at fylde indkøbskurven og tallerkenen med alt det, du plejer.

Skift adfærd trin for trin

Hvis din ønskede adfærd skal blive en vane, så kræver det en ihærdig indsats og mange gentagelser. Når du vil ændre vaner, gælder det med andre ord om at tage små skridt og vælge dine kampe med omhu, frem for at forsøge at ændre for meget på én gang. 

Den effektive og langsigtede adfærdsændring kan deles op i disse tre skridt:

1. Beslut, hvad du vil ændre

Første skridt er, at du bliver helt skarp på, hvilken adfærd du ønsker at ændre. Her skal du blive så konkret som muligt. ”Indføre en kødfri dag” eller ”spise kylling i stedet for oksekød to gange om ugen” er bedre end ”spise mindre klimabelastende”.

2. Find friktionen

Når du har defineret adfærden, handler det om at finde de mulige forhindringer, der kan stå i vejen for dine nye vaner. Den friktion, der sender din hjerne på overarbejde og gør det fristende at lade system 1 tage over.

Det kan for eksempel være, at det er tidskrævende for dig at lære nye opskrifter. At nogle familiemedlemmer kun vil spise velkendte retter. Eller at du bliver fristet af tilbud, når du køber ind. Hvis listen er lang, så vælg et par af de friktioner, som du føler er mest realistiske at fjerne.

3. Vælg din løsning

Nu er det tid til at udtænke snedige strategier til at minimere eller fjerne friktionen. Hvis du bliver overvældet af nye opskrifter, så find én, som du kan lide og lav den igen og igen. Når den så er ved at være rutine, kan du gå videre til en ny.

Eller sænk klimaaftrykket ved skifte oksekødet ud i de velkendte hverdagsklassikere, som børnene elsker. Det vigtige er, at du holder fokus på at overvinde de forhindringer, der står i vejen for din nye vane. 

Med disse tre skridt er du klar til at ændre dine madvaner. Det lyder måske lettere sagt end gjort, men lad være med at miste modet, hvis du falder i undervejs. Husk, at små skridt og gentagelser er vejen frem.